23948sdkhjf

Kødgrossist i fængsel for snyd med hestekød

Hollænder, som også solgte til Danmark, fik to og et halvt års fængsel
En hollandsk kødgrossist er dømt til to og et halvt års fængsel for at sælge hestekød som oksekød.

Grossisten blev dømt tirsdag af en hollandsk domstol, der fandt ham skyldig i snyd med hestekød, som han solgte som oksekød under Europas store kødskandale i 2013.

- Som chef for to selskaber var Willy Selten skyldig for at svindle med dokumenter og mærkater og at anvende disse under handler med hestekød, hedder det i dommen, som blev afsagt ved en domstol i Den Bosch.

Solgt til Metro, SuperBest og Netto

Willy Selten har også solgt hestekød til det danske marked, hvor det blev trukket tilbage af Metro, Superbest og Netto.

Selten blev anholdt for mistanke om, at han havde solgt 300 ton hestekød under mærkater som oksekød.

Hollænderen blev anholdt som led i en større efterforskning i store dele af Europa.

Willy Seltens virksomhed forsikrede i 2013, at den kun sælger oksekød.

/Ritzau/AFP
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094